Burde BAFTA hæve den britiske fane lidt højere?
Læsetid: 5 minutter
Introduktion
Hvert år samles filmverdenens spidser til BAFTA-uddelingen, hvor de bedste præstationer og produktioner fejres. Men i år rejser spørgsmålet sig: Er briterne på vej væk fra rampelyset i deres egen prisuddeling?
Når man taler om BAFTA-priserne, betegnes de ofte som “de britiske Oscars”, ligesom Césars er de franske, og Goya-uddelingen er Spaniens svar på Oscar-festen. Men denne sammenligning holder måske ikke helt stik. Hvor César- og Goya-uddelingerne stort set udelukkende ærer deres respektive nationale filmindustrier, har BAFTA’erne, ligesom de amerikanske Oscars, ingen geografiske begrænsninger. Dette har betydet, at amerikanske film ofte dominerer scenen. I år er der således kun én film blandt de nominerede til bedste film, der kan betegnes som britisk - og selv denne, Hamnet, er en del af en amerikansk-kinesisk co-produktion med store internationale navne som Chloé Zhao og Steven Spielberg bag.
Detaljerne
I de senere år har man observeret en tendens, hvor britisk film synes at træde i baggrunden ved deres egen branchefest. Ud af de fem nominerede til bedste film i år er tre rendyrkede amerikanske produktioner: One Battle After Another, Marty Supreme og Sinners. European co-produktionen Sentimental Value, som har en smule BBC Film engagement, er det tætteste vi kommer på en europæisk vinkling, men det er ikke nok til at kalde det en britisk sejr.
Baggrund
Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt BAFTA-uddelingen skal genoverveje sine kriterier og måske fokusere mere på at fremme og ære britiske talenter. Der er en reel fare for, at britiske talenter i stigende grad får mindre opmærksomhed, når konkurrencen om rampelyset bliver global. Andre nationale prisuddelinger synes at have fundet en balance mellem international anerkendelse og national stolthed, hvilket bringer BAFTA til en slags skillevej.
Når man begrunder dette valg med ønsket om global inklusion, er der også stemmer, der mener, at man derved underminerer den britiske kulturs egenart. At fremhæve britiske produktioner kunne ikke kun styrke den nationale filmindustri men også fejre kulturen og de unikke fortællinger, der stammer herfra.
Hvad betyder det?
For filmfans kan denne udvikling repræsentere et tab af diversitet og regional stolthed. Man risikerer at miste de kulturelle nuancer, der gør britisk film så speciel, ved at lade mainstream amerikanske produktioner stå i centrum. Hvis BAFTA vælger at ære flere britiske produktioner, kan dette give publikum en chance for at opleve fortællinger, der måske aldrig ville nå de brede amerikanske platforme.
Konklusion
Det ser ud til, at BAFTA-styrelsen står over for en vigtig beslutning angående fremtidens retning. Skal man fortsætte som hidtil og risikere at gøre prisuddelingen til en britisk vært for verdens mest populærkulturelle film, eller skal man søge at genopfinde sig selv som et fyrtårn for britisk filmkunst? Denne diskussion er ikke blot en teknikalitet, men en refleksion over, hvad der i sidste ende gør britisk film unik i en globaliseret verden.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er BAFTA?
BAFTA (British Academy of Film and Television Arts) er den britiske pendant til Oscars, som hylder fremragende præstationer inden for film og tv.
Hvorfor er der kritik af BAFTA’s kriterier?
Der er kritik, fordi mange mener, at de briter bør fokusere mere på at ære deres egne filmproduktioner for at opretholde den kulturelle mangfoldighed og stolthed.
Er BAFTA kun for britiske film?
Nej, BAFTA har som Oscars ingen strenge geografiske begrænsninger, hvilket betyder, at internationale film også kan deltage i prisuddelingen.