‘The Strangers: Chapter 3’Even The Stabbing Feels Perfunctory in Weak Wrap to Horror Trilogy
Læsetid: 5 minutter
Handling
At afslutte noget, der aldrig rigtigt kom i gang, bør være en kunst. I ‘The Strangers: Chapter 3’Even The Stabbing Feels Perfunctory in Weak Wrap to Horror Trilogy bliver denne kunst desværre aldrig mestret. Dette tredje kapitel formår slet ikke at leve op til forventningerne, der naturligt må ligge på et afsluttende punktum.
Renny Harlin har taget os på en rejse, der begyndte med håb om en spændende gyserfortælling, men med ‘The Strangers: Chapter 3’Even The Stabbing Feels Perfunctory in Weak Wrap to Horror Trilogy bliver vejen mod afslutningen en træg affære. Filmen fortsætter fortællingen om familiens kamp mod de mystiske angribere, men selve historiens gnist synes længe at være forsvundet. Der er flere scener med jagt gennem mørke korridorer og skæbnesvangre øjeblikke, men disse føles mere som pligtøvelser end nervepirrende højdepunkter.
Skuespil
Med hensyn til skuespillerpræstationer er det desværre også her, filmen svigter. Navne som John Armour er kendt fra tidligere gysere, men her virker hans præstation apatisk. Det er, som om skuespillerne selv har mærket fortællingens ståen i stampe og ikke har energi eller inspiration til at puste liv i deres karakterer. Det bliver trist særligt, når man ved, hvad de tidligere har været i stand til at levere.
Instruktion
Renny Harlin, med sine rødder solidt plantet i actionfyldte film og gyserklassikere, formår ikke at injicere liv i ‘The Strangers: Chapter 3’Even The Stabbing Feels Perfunctory in Weak Wrap to Horror Trilogy. Overgange fra en scene til en anden mangler dynamik, og filmens forsøg på at bygge suspense gennem musikvalg fejler spektakulært. Et højdepunkt – på en lettere ironisk måde – er brugen af Moody Blues' "Nights in White Satin." Denne "episke" brug af musik virker mere komisk end emotionelt, og dét siger lidt om den visuelle og emotionelle uformåen, der ellers skulle bære klimaks.
Vurdering
Faktisk står styrkerne i filmen svagt. Én lyspunkt kan være filmens forsøg på at kæmpe sig til sin egen afslutning, men svaghederne optræder så ofte og massivt, at det næsten ikke er værd at nævne noget positivt. Frustrationen kommer specielt af, at der fra starten var potentiale, men med ‘The Strangers: Chapter 3’Even The Stabbing Feels Perfunctory in Weak Wrap to Horror Trilogy formåede det aldrig at akkumuleres til noget af betydning.
Målgruppe
Men lad os være ærlige – hvem vil så måske få noget ud af denne film? Denne film er nok bedst egnet til dem, der udelukkende søger en letfordøjelig, overfladisk gyseroplevelse. Fans af den originale The Strangers vil muligvis få en smule glæde af at se trilogien afsluttes, om end det er en magert tilfredsstillelse. For de specialkurserede horrorfans, der søger den næste "sleeper hit", vil denne forsøge give meget lidt tilbage.
Dom
Endelig vurdering: ‘The Strangers: Chapter 3’Even The Stabbing Feels Perfunctory in Weak Wrap to Horror Trilogy giver ikke det forventede gys. Personligt synes jeg, at filmen i højere grad føles som en ufuldstændig mission end en ægte climax. Den kunne have været en spændende ledetråd for fremtidig gys, men dens plads vil sandsynligvis hurtigt blive glemt blandt trilogiens fans.
FAQ
1. Er ‘The Strangers: Chapter 3’Even The Stabbing Feels Perfunctory in Weak Wrap to Horror Trilogy værd at se?
For dem der har set de tidligere filmer, kan det være en lukning af historien, men forvent ikke den store finale-oplevelse.
2. Hvordan er gyseraspektet i filmen?
Gyseraspektet er desværre noget fladt og mangler den nerve og spænding, man kunne have håbet på.
3. Er der nogen stærke skuespillerpræstationer?
Skuespillerpræstationerne er generelt undseelige og falder til jorden på grund af et svagt manuskript.
4. Passer musikvalget til filmens stemning?
Ikke altid. Specielt brugen af "Nights in White Satin" kan ved højdepunktet fremkalde mere latter end gys.